NEURODYNAMICS                                        tensegrity

Iskias smerte? 

Smerter, sovende eller prikkende fornemmelse f.eks. i arme og ben eller hænder og fødder?

​Begrænset bevægelsesfrihed? 

Mindre end optimal kropsholding?

Måske er Neurodynamics noget for dig?

Nervesystemet er som et træ

​Nervevævet er et sammenhængende system, der strækker sig fra hjernen til fingerspidserne og til huden i tæerne. Man kan sammenligne nervesystemet med et træ, hvor roden er i hovedet, stammen i rygsøjlen og nerverødderne som grene. Forgreningerne løber mellem musklerne og når sammen med blodforsyningen, ud til hver en afkrog i kroppen,

Igennem nervesystemet opleves verden,og det er dette system, der sørger for de impulser, der får muskler, kirtler og organer til at udføre deres opgaver.

Nervevævet skal kunne bevæge sig frit i sin bane, i forhold til det omkringliggende væv og samtidig er selve nerverne lidt elastiske.

Disse forhold gør det muligt for ”træet” at tilpasse sig resten af kroppens strukturer, når kroppen indtager forskellige stillinger.

Hvad sker der med nervevævet ved en skade?

​Nervevævet er meget sårbart og kan let skades. Ved et slag, overstrækninger, brud, inflammationer, Piskesmældsskader etc., kan nervevævet miste sin strækbarhed og sammenklistres til det omkringliggende væv. 

Ensidigt gentaget arbejde, i form af sport, eller en fastlåst jobfunktion, er eksempler på årsager til at nervesystemets dynamik skades. Disse problemer i nervevævet forårsager undertiden direkte og generende smerte, sovende fornemmelse eller en prikkende følelse i et lokalt område, men smerterne kan også være af springende karakter, eller give en generel utilpashed.

Funktionelt virker det, som om nerverne er for korte.

Dette kan gøre sig gældende for hele systemet, eller kan begrænse sig til en enkelt nerve.

Bestemte bevægelser og kropsholdninger kan være udløsende for gener fra et forkortet nervesystem. Derfor ændres bevægemønsteret og kropsholdingen, da man undgår, bevidst eller ubevidst, at komme i yderstillinger med kroppen. 

Neurodynamics i praksis

Behandlingen går ud på at genskabe nervebanens frie bevægelse. Der behandles udfra en meget varsom og blid metode, hvor man kan lokalisere, hvilke nerver, der er begrænsede. 

Ved meget præcise bevægelser og rul / mobilisering af nerverne, frigøres sammenklistningerne.

Smertelindring og god kropsholdning opleves ofte inden for få eller bare en enkelt behandling.

Hos enkelte tager det længere tid og disse kan benytte sig af hjemmeøvelser. 

Kropsterapeuter kan bruge neurodynamics som behandling på snart sagt alle mennesker. Denne ”massage” til nervesystemet virker vitaliserende også på et sundt system. 

Det er meget relevant og virksomt på alle skader. Den kan også bruges som en meget blid behandling til klienter, der er hårdt fysisk eller psykisk belastede. Den virker hurtigt og effektivt ved sportsskader.​

En behandling med tensegrity er ideel til at løsne spændinger i musklerne, smerter i ledende og stivhed i bevægelserne. Tensegrity giver dig en fornemmelse af velvære, en forøgelse af fleksibilitet

Tensegrity betyder "en elastisk enhed der giver efter" og har fokus på muskler og sener samt bindevævet i kroppen. Vores krop er dannet som en tensegrity struktur.

Hvad sker der når vi får en skade?

Når man falder eller slår sig, forplanter stødet sig gennem kroppen som en bølge, der ender med at forlade kroppen igen, hvis altså den energi, som stødet udgør, frit kan løbe igennem.

Hvis en ”chokbølge” bevæger sig gennem et led, der er afslappet, går bølgen igennem ledet, men hvis ledet er fastlåst, kan bølgen ikke gå videre, og al den indkommende kraft sætter sig i det allerede overbelastede led. 

På denne måde vil alle livets belastninger ophobe sig de 4-5 steder, hvor vi har fået vores første fastlåsninger og resulterer i spændinger, smerte eller skævhed. 

Hvis vi bliver udsat for et traume, en fysisk eller psykisk skade,  f.eks. fra et fald, et slag,  eller et følelsesmæssigt chok vil dette frembringe en alt for hurtig bevægelse i kroppen. 

Piskesmæld er et typisk eksempel på en hurtig bevægelse, der bliver siddende i kroppen. En lille låsning ét sted i rygsøjlen kan bevirke ændret form og nedsat mobilitet i hele rygsøjlen og med tiden andre steder i kroppen. 

Der er nemlig ofte sådan, at et traume kommer ind ét sted og sætter sig som et problem et andet sted. Det kan derfor være svært at se og forstå sammenhængen i flere umiddelbart usammenhængende symptomer, men der er som regel en sammenhæng.

Mindre bevægelser kan også sætte sig som stivhed i kroppen. Hvis man f.eks. har en skæv holdning, foretager gentagne, ensidige bevægelser, der resulterer i spændinger, sidder i en uhensigtsmæssig stilling ved skrivebordet og så videre. 

Som ung lægger man ikke mærke til disse opsamlede spændinger, men senere kommer stivheden og smerterne. Måske bliver man lidt krumbøjet, halter lidt eller får vejrtrækningsbesvær - alt sammen noget der kan frigøres og løsnes op med tensegrity.

Hvad kan Tensegrity?

​Tensegrity er en metode, der kan genetablere det frie flow og dermed åbne for energien i kroppen. Tensegrity er godt som en traumeløsende teknik.

​Man kan behandle udelukkende med Tensegrity, men behandlingsformen kan også kombineres ind i de kranio-sakrale teknikker, hvorfor Tensegrity behandler samme symptomer som Kranio-Sakral Terapi. 

Skal man nævne et specielt symptom er gigt værd at nævne, da man kan gå ind at arbejde på de enkelte led f.eks. både fingre, hofte og knæ og forsøge at gøre dem mere elastiske.

Tensegrity i praksis

Klienten ligger som regel på en briks fuldt påklædt. Som den første del af behandlingen starter terapeuten med at mærke, hvor kroppen er blød og medgørlig, og hvor den er stiv og uelastisk og gør modstand. Så starter behandlingen med at påvirke de steder, der er blokeret og det sker med små, næsten umærkelige tryk, vrid og træk.

Jeg vil gøre mit bedste!

Jeg bruger Neurodynamics og Tensegrity i kombination med mine andre behandlingstilbud, tilpasset den enkeltes behov og prisen for en behandling vil være:

Fra 12 år og voksne:               700 kr

Børn fra 3 år til 11 år              600 kr

​Klinik Themis

RUGhaVEVEJ 4, kld - 2500 VALBY

TELEFON: 26 97 81 58 | E-MAIL: kst@klinik-themis.dk